28. april 2026. Virtuelt oplæg: ADHD i arbejdslivet. (for medlemmer af DSR)

Plads til forskellige hjerner i patientnært arbejde

ADHD i arbejdslivet

Hvordan ser ADHD egentlig ud hos dygtige, engagerede fagpersoner? Og hvad sker der, når høje krav, skiftende vagter og konstant ansvar møder en hjerne, der fungerer anderledes?

Sygeplejerske og ADHD-rådgiver Anne Marie Blok, sætter i dette oplæg fokus på neurodiversitet i sygeplejefaget. Vi ser på hvordan neurodiversitet kan komme til udtryk hos kompetente og dedikerede medarbejdere, hvordan arbejdets struktur, tempo og forventninger kan påvirke trivsel, og hvorfor nogle kæmper i det skjulte.

Neurodiversitet er ikke et individuelt problem, men et fælles arbejdsmiljøansvar – og et potentiale.

Medbring gerne alle dine gode spørgsmål