Faglighed, erfaring og nærvær
…min passion er din trivsel
Jeg hedder Anne Marie, og menneskearbejde er min passion.
Jeg er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske, narrativ coach og kostvejleder – med flere certificeringer, der styrker mit arbejde med mennesker, relationer og trivsel. I mere end 20 år har jeg arbejdet med familier, børn og mennesker, og jeg brænder for at skabe rammer, hvor du trives – både derhjemme og på jobbet.
MØD ANNE MARIE
I mit arbejde med børn, forældre og mennesker er min forståelser og overbevisninger at der findes utallige måder at være menneske på, men én ting er sikkert – vi påvirker hinandens trivsel. Det gør vi i vores familie og det gør vi på vores arbejdsplads. Derfor er det afgørende at have alles trivsel for øje, samt den enkeltes trivsel i alle de konstellationer og sociale sammenhænge vi lever i.
Jeg interesserer mig for dig, for din familie, for dine relationer og for din trivsel.
Uanset om du søger støtte som forælder, medarbejder eller arbejdsplads, er du landet det rette sted. Her handler det om at se og styrke det hele menneske – i familien, i fællesskabet og i arbejdslivet.
Fra personlig erfaring til faglig styrke
...mit hjerte for trivsel med ADHD
Ud over min solide faglige baggrund har jeg en særlig personlig erfaring, som jeg bringer med ind i ADHD-rådgivning: jeg er selv sendiagnosticeret med ADHD og jeg er mor til tre store børn, hvoraf den ene også har ADHD.
Denne erfaring har givet mig en dyb og autentisk forståelse af, hvad ADHD kan betyde både som menneske, som familie og som en del af et arbejdsliv. Jeg ved, hvordan ADHD kan spænde ben for hverdagen, skabe frustration og trække tæppet væk under selv de stærkeste familier. Men jeg kender også til potentialet.
Jeg arbejder indgående med ADHD, både i individuelle forløb og i gruppeforløb – både i dit private liv og i dit arbejdsliv, og jeg brænder for at give dig, din familie og din arbejdsgiver de redskaber, der kan forvandle udfordringer til muligheder for vækst og trivsel.